Medarbejderne
i centrum

Et sikkert, sundt og sjovt arbejdsmiljø

Som entreprenør af anlægsopgaver med mere end 400 medarbejdere, har vi et stort ansvar over for vores medarbejdere.
Hvad end det handler om udledning af drivhusgasser og håndtering af farligt byggeaffald eller den enkelte medarbejders velvære. De væsentligste risici I relation
til vores medarbejdere omfatter nedslidning, manglende trivsel på arbejdspladsen, samt risiko for arbejdsulykker. Det gælder både på vores egne byggepladser
og hos vores underentreprenører. Vi ser det som vores vigtigste opgave, at de medarbejdere, der har bragt os til, hvor vi er nu, har det bedst
tænkelige arbejdsmiljø. Det skal være både sjovt og sikkert at gå på arbejde – og der skal være plads til alle.

Sikkert arbejdsmiljø

JORTON er certificeret efter standarderne ISO 9001:2015 kvalitet, DS/ISO 14001:2015 miljø, DS/ISO 45001:2018 arbejdsmiljø og DS 21001:2020 jernbanesikkerhed. Certificeringerne er et led i JORTONs strategiske fokus på øget bæredygtighed i organisationen. Vi lever op til gældende arbejdsmiljølov, og vi vil have trygge og sikre byggepladser for alle medarbejdere og samarbejdspartnere. Derfor stiller vi store krav til os selv og vores samarbejdspartnere. Vores indsats sker gennem målrettet information, instruktion og risikovurdering samt gennem besøg på de enkelte byggepladser. Vi undersøger og analyserer årsagerne til eventuelle arbejdsulykker eller nær-ved-ulykker. Det er derfor vigtigt, at alle hændelser indrapporteres, og at alle medarbejdere føler sig trygge ved at indrapportere. Det er vigtigt for os i JORTON, at arbejdsmiljøet udvikles i tæt dialog mellem leder og medarbejder. Vi ser et sikkert arbejdsmiljø som et fælles projekt og et fælles ansvar. Vi skal hjælpe hinanden med at blive bedre.

2021 resultater og handlinger
Vi kan konstatere, at arbejdsmiljømålet vedrørende reduktion af ulykkesfrekvens med 10% om året siden 2018 næsten er blevet overholdt. Målsætningen fra 2018 til 2021 svarer til en samlet reduktion på 27%. Resultatet blev en reduktion på 25% fra 2018 til 2021. Frekvensen har været stigende siden 2020, men vi kan se den på trods af en stigning i foråret, igen har været nedadgående i 2. halvår af 2021. I 2021 har vores regionale arbejdsmiljøansvarlige gennemført 115 sikkerhedsrunderinger (et fald fra 135 i 2022). Da flere afdelinger har været lukket ned i perioder grundet Covid, er dette alligevel et meget tilfredsstillende resultat. Som følge af vores styrkede fokus på at forankre sikkerhed lokalt, er antallet af anmærkninger fra Arbejdstilsynet pr. besøg ligeledes reduceret med 20% siden 2020. Det svarer til en samlet reduktion på 55% siden 2019.

Sundt arbejdsmiljø

JORTON ønsker at tage sig bedst muligt af medarbejderne. Det handler ikke kun om at eliminere arbejdsskader. Et godt arbejdsmiljø vedrører både fysikken og psyken. Derfor har vi fokus på, at medarbejderne ikke alene føler sig godt tilpas på byggepladsen, men også på kontorerne og i skurvognene. En god omgangstone, gode kolleger og et arbejdsliv i balance, er alt sammen noget alle i JORTON stræber efter. JORTON er og skal være et sted, hvor vi alle på tværs af regioner og stillingsbetegnelser, kan italesætte udfordringer og bekymringer, der både angår det inden- og udenfor virksomheden.

Konkrete sundshedstiltag
Vi stiller en række konkrete tilbud til rådighed for vores medarbejdere, bl.a.:
• Sundhedstjek
• Massage
• Fysioterapi
• Gåklub
• Seniorordninger

En byggeplads for alle

I JORTON har vi plads til alle. Om det er mennesker, der har brug for oplæring eller genoptræning af faglige eller sociale kompetencer, har brug for hjælpeværktøjer (f.eks. ved ordblindhed), eller af andre grunde har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Særligt har vi et ansvar for at få unge mennesker ind på arbejdsmarkedet via elev- og lærlingepladser. Vi har plads til alle uanset køn, alder, etnicitet og faggruppe på vores byggepladser.

Mangfoldighed i JORTON
Vi har fokus på at rekruttere en mangfoldig talentmasse, hvor medarbejderne oplever, at deres ideer og bidrag oprigtigt værdsættes. Samtidig ansætter vi medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet, som f.eks. flexjobbere eller tidligere straffede. JORTON har blandt andet engageret sig i High:Five, som er et organ, der hjælper unge på kanten til at komme tilbage på sporet ved at hjælpe dem i arbejde. JORTON har gennem 2021 hjulpet flere unge til at få endnu en chance på arbejdsmarkedet gennem High:Five og har haft én flexjobber ansat.

Kontakt os

Har du spørgsmål eller lignende er altid velkommen til at kontakte JORTON – og vi er aldrig mere end et klik væk.

Mandag - tirsdag: kl. 8 - 16
Onsdag - fredag: kl. 8 - 15