Domicil i Kolding

På Korsvej 13 i Kolding består JORTONs nye kontordomicil af kontordelen: 750 etage m2, 400 m2 isoleret lagerhal, og der er udført 7.000 m2 belægning til såvel p-pladser som oplagsplads for Region Syd.

Bygningen fremstår markant med sin flotte store stenfacade, som samtidig løftes ved glaspartiernes valgte størrelse. Huset har et godt og varmt lysindfald, hvilket mærkes tydeligt, når man træder ind i bygningen og bevæger sig rundt. Underetagen rummer såvel enkeltmandskontorer som et storrumskontor. For at give huset et perfekt indeklima/-miljø er døre til kontorerne i stueplan udført i glas med film.  Førstesalen rummer enkeltmandskontorer og møderum. Også her er de fleste døre udført i glas, hvilket giver noget helt specielt til huset og dets atmosfære. Husets samlingssted er kantinen, som er placeret i forlængelse af et konferencerum, hvorved opnås dynamiske muligheder for mødeformer. 

Den gennemgående udsmykning er identitetsskabende hverdagsbilleder fra byggebranchen og bidrager til en samlede og levende oplevelse gennem hele bygningen.

JORTON har været ansvarlig for beton-, murer- og elementmontage samt styring af under-entreprenørerne. Kontordelen er opbygget med fundamenter, terrændæk, bagmurs betonelementer, huldæk i etageadskillelse samt på taget. Skalmuret udvendig. Indvendig er bærende vægge rejst i betonelementer. Skillevægge er rejst som gipsvægge. Lagerhalen inklusive velfærdsområde er opbygget med fundamenter, færdigglittede betongulve, stålspær, ståltrapez på taget med isolering og tagpap. Vægge er isolereret og beklædt indvendig. Til opbevaring er opstillet pallereoler i lagerhallen.

Bemanding
12 - 15 medarbejdere i byggeperioden.


Projekt fakta


Bygherre
JORTON A/S

Areal
1260 M2

Udførelse
2017 - 2018

Entrepriseart
Totalentreprise

Ingeniør
INGENIØR'NE

Bygherrerådgiver
JORTON A/S

Arkitekt
Felthaus Arkitekter A/S


Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

Luk