Transformation af Officerskolen i Jonstrup til et nyt fleksibelt børnehus, der kan rumme ca. 150 daginstitutionspladser i små og lidt større børnegrupper. Den gamle officersskole på 1.260 m² i to etager skal renoveres, der skal etableres liggehal og depotbygning, og på den 4.800 m² store grund skal der etableres attraktive naturarealer og legepladser. Det nye børnehus vil give muligheder for leg, bevægelse og naturoplevelser i børnehusets naturarealer – og kan derved fungere som en oplagt base for en skovbørnehave. Transformationsopgaven indeholder således renovering, ombygning og tilbygning.
I tilbygningen af dette børnehus lægges vægt på et sundt indeklima i form lys, lyd og luft og´tager således udgangspunkt i et bæredygtigt byggeri med lang levetid. I byggeriet er der naturlige overgange mellem private og fælles arealer og integration af inde- og udearealer kan understøtte aktive fællesskaber.
Bevaringsværdigt byggeri
I samarbejde med Center for Bygningsbevaring søges om disposition til Lokalplan. Den bevaringsværdige Officerskole har en SAVE-værdi på 3.
Bygherre
Furesø Kommune
Areal
1260 m2
Udførelse
2019-2020
Entrepriseart
Totalentreprise
Entrepriseomfang
35,5 mio. DKK
Ingeniør
Orbicon og Center for Bygningsbevaring
Bygherrerådgiver
H+ARKITEKTER
Arkitekt
Rubow Arkitekter