B45 - GDIII, 32 nye ældreboliger, Grenaa

JORTON udfører for boligselskabet B45 32 ældrevenlige familieboliger som totalentreprise med Arkikon som arkitekt- og ingeniørrådgiver. Byggeriet er påbegyndt uge 43 2017 og skal afleveres 3. december 2018. Der udføres 32 boliger fordelt i 2 blokke i 2 etager. I hver blok er der adgang til 1. sal via elevator og der udføres en altangang i en bredde på 2,4 m så der er mulighed for adkomst til alle boliger med el kørestol, som kan parkeres og oplades ud for de enkelte boliger. Udenomsarealer udføres med P-pladser med nem adgang som ”skrå” parkering med brede P-båse. Der gives mulighed for parkering tæt på egen bolig. Der er 28 2½ værelses og 4 2 værelsesboliger, som er indrettet med stue/køkken/ alrum, soveværelse og værelse. I stueetagen er der tilhørende terrasse, som afgrænses med hæk. På 1. sal monteres altaner. Facaderne opbygges med reference til den gamle industri med shedtage, røde teglsten og hvide rammer. Vinduer og døre udføres med reference til det nye GDII, således at der sikres en overordnet sammenhæng på hele GD grunden. Der grundlægges en arkitektonisk kvalitet ved oplevelsen af det specielle rum med loft til kip og det gode lysindtag både via tag og facade. Landskabeligt genskabes jernbanens spor delvist som adgangsvej og der skabes grønne miljøer omkring boligerne, både i form af private zoner, men også med fælles omkransende arealer med afskærmende beplantning. Blokken er funderet på pæle og der er udført dobbelt terrændækskonstruktion for at sikre beboerne optimalt i forhold til den forurening der kan forekomme på den tidligere industrigrund. JORTON udfører beton, mure og elementmontage som egenproduktion.


Projekt fakta


Bygherre
B45

Areal
2809 m2

Udførelse
2017 - 2018

Entrepriseart
Totalentreprise

Bygherrerådgiver
Kuben Management

Arkitekt
Arkikon - arkitekt- og ingeniørrådgiver


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om JORTON direkte i din mailbox.

*
*
*

* obligatorisk

Vi bruger cookies. Ved at bruge vores website acceptere du automatisk brugen af Cookies. Vi bruger Cookies udelukket for at optimere brugeroplevelsen.

Luk