I forbindelse med ny frakørsel 56B på E45 ved Horsens, blev der udført nye ramper, to nye rundkørsler, belægninger og en insitustøbt betonbro. Gustav H. Christensen A/S udførte arbejdet i Hovedentreprise for Vejdirektoratet, og JORTON udførte broarbejde som underentreprenør for Gustav H. Christensen A/S.
Broen blev udført som en 52 m lang efterspændt betonbro. Da trafikken på E45 skulle opretholdes i hele anlægsperioden blev brodækket støbt 1,20 m over den endelige placering for at give plads til brostillads og støbeform. Efter opspænding og fjernelse af interims-konstruktioner, blev broen sænket ned på lejer, alt imens trafikken forløber upåvirket neden under broen.
Entreprisen omfattede mange ingeniørdiscipliner så som interimsspuns i midterrabat, brostillads over motorvej, midlertidige understøtninger for nedsænkning af brodæk, betonarbejde, spændt armering, nedsænkning af brodæk, fugtisolering, brobelægning og brorækværk
HOVEDMÆNGDER
– 70 ton armering
– 525 m spændarmering
– 600 m2 fugtisolering og brobelægning
– 125 m broautoværn