Byggesagen omfattede tilbygning til Tangen 6, 8200 Aarhus N.
Byggeriet er opført i samme stil og kvalitet som eksisterende byggeri.
JORTON opførte for bygherren Elbek & Vejrup en tilbygning til det nuværende domicil, som er et kontorhus på tre etager på samlet 3030 m2. Kontorhuset er baseret på en arkitektonisk idé, der arbejder med den oplagte sammenhæng mellem mursten og pixels, som er døbt Brixels. Ligesom et digitalt billede eller en skærm er opbygget af tusinder af små farvefirkanter, kan en bygning bestå af mursten eller byggeklodser.
Valget af mursten har således en symbolsk årsag, men det understøtter samtidig virksomheden som en troværdig forretningspartner. Mursten er solide og de udtrykker kvalitet og tidløshed, men når de som her bruges opfindsomt, kan de i lige så høj grad udtrykke innovation.
Facader er udført som sandwichelementer med teglsten og vinduer er udført som alupartier med indbygget persienner for at sikre god komfort på arbejdspladsen. Bygningen er indrettet med kontorer langs facader og bindes sammen af et firkantet loop omkring et atrium, så blindgyder undgås og gangafstande minimeres.