Projektet Steinbeck i Aalborg er en storstilet byggeopgave, hvor Arne Andersen Vrå A/S, på vegne af bygherren Søren Enggaard A/S, opfører et nyt boligområde nær Gigantium. Projektet omfatter opførelsen af i alt 272 boliger fordelt på seks punkthuse, hver i seks etager, samt 16 rækkehuse i henholdsvis to og tre etager. Samlet set udgør projektet omkring 23.000 kvadratmeter og forventes at stå færdigt ved udgangen af 2024.
Som fagentreprenør er JORTON ansvarlig for flere kritiske elementer i byggeriet, herunder skalmuring, øvrigt murerarbejde, klinke- og flisearbejde samt sokkelpuds. Murerarbejdet udføres med en “håndstrøgen” mursten fra Egernsund, som giver et flot spil i facaden. I forbindelse med skalmuringen skal der lægges imponerende 800.000 mursten, hvilket understreger projektets omfang og kompleksitet. Derudover indebærer JORTONs arbejde en række øvrige mureropgaver, som er afgørende for bygningernes struktur og æstetik, herunder er er stor fokus på de kritiske detaljer bl.a. ved papløsninger over vinduer. Klinke- og flisearbejdet sikrer, at både badeværelser og køkkener får en holdbar og flot finish, mens sokkelpudsningen bidrager til bygningernes fundamentale beskyttelse og visuelle appel.
Byggeriet opføres som DGNB-guld byggeri.