Den ældre 150 kV-station i Hatting, skal reinvesteres og bygges ud for Energinet.
Det gamle udtjente højspændingsanlæg og automation trænger til udskiftning af udtjente komponenter og levetidsforlængelse af relevante komponenter.
Projektet omhandler hovedsagelig fundamentsentreprisen, samt tilhørende byggeplads, nedbrydning, jord og kloak arbejde.
Stationens eksisterende køreveje renoveres og nye etableres. Der udbygges med 72 stk. nye punktfundamenter, som støbes hjemme på pladsen i Kolding, og monteres som præfabrikerede fundamenter.
Der skal også støbes 2 fundamenter (5,4*1,0 m) på stedet til bæring af en ny mast under eksisterende ledning JORTON står for nedbrydningen af eksisterende transformerfundament samt nogle punktfundamenter
Alt arbejde foretages mens værket er i drift, og med en højde begrænsning på 4,5 meter. Nogle af områderne foregår ekstremt tæt på det eksisterende anlæg i drift, hvorfor ”udetider” leveres af bygherre, men det betyder meget kort tid til udførelsen af det pågældende arbejde i det specifikke område. En god planlægning og samarbejde er derfor krævet, samt sikkerheden nøje gransket inden opstart.
HOVEDAKTIVITETER
– Nedbrydning af eksisterende fundamenter, perimeterhegn samt stålportaler
– Udgravning og tilfyldningsarbejder
– Forlængelse af eksisterende køreveje
– Form, armering og betonarbejder for støbninger af punktfundamenter for lysafleder mv.
– Højspændingskomponenter, samleskinner og lynfangsmaster
– Opsætning af nyt perimeterhegn
– Levering og sætning af kabelkanaler i terræn
– Etablering og montering af ny port i eksisterende bygning
– Ramning af 30m københavnervæg
– Udlægning af nyt jordingsnet
– Levere holdleder til opgaven