Skanseparken – 122 nye og renoverede boliger med fokus på tilgængelighed

Med renovering og nye boliger i Skanseparken skabes der sammenhæng og helhed mellem de tre afdelinger. Projektet er vundet i totalentreprise på baggrund af projektforslag og er baseret på en helhedsplan godkendt af Landsbyggefonden.
Bebyggelsen Skanseparken er placeret højt på en bakke over Ebeltoft, hvor der er udsigt til byen og Fregatten Jylland. Centralt placeret tilbyder Skanseparken mange bymæssige kvaliteter, samtidigt med at være beliggende i sit eget grønne område med mange tilbud for udendørs ophold. Fællesfaciliteterne og egen terrasse/altan skaber forskellige opholdsmuligheder og giver såvel fællesskab og privathed.
To blokke nedrives og opføres på ny, så boligerne fremstår som nye og moderniserede rækkehusbebyggelser og der opføres to nye blokke. I alt vil der være 61 rækkeboliger i ét og to plan med egen sydvendt have og terrasse/altan på første sal. To blokke renoveres så de begge fremstår som nye. De eksisterende boliger blev gjort tilgængelige for ældre-/handicappede, blandt andet ved opførelse af elevatorer. Køkkener blev udskiftet, installationer renoveret, der blev udført nye overflader og eksisterende altaner blev udvidet. I alt 61 rækkeboliger + 66 boliger.

Facadematerialerne består af massive mursten i et gråt spil, der med sit farvespil danner et moderne udtryk og som spiller sammen med de eksisterende blokke i Skanseparken. Mellem og ved vinduerne er der tilbagetrukne sten i en ensfarvet lys-grå farve, som skaber kontrast til de lys-grå facadeplader og det sorte tagpap. Sammen med facadepladen træder vinduerne frem som en stilfuld udsmykning med deres karme i sortgrå.

Alle veje udlægges som minimum i seks meters bredde. Parkering ligger mellem blokkene og er lige uden for lejlighedernes entredøre. Boligblokkene er arrangeret, så de alle har et udeareal mod syd, hvor der i Stueetagen er adgang til en lille terrasse og et mindre udeareal. Der er legeplads og multibane i området.

Afdelingen bindes sammen med områdets andre afdelinger ved en større renovering af de udvendige arealer med betragtelige jordflytninger til følge. Regnvand nedsives med grøfter og bassiner som er placeret naturligt i terrænet. nye belægninger, belysning og beplantede områder gør, at området fremtidssikres og vil fremstå ensartet.

Projektfakta

Bygherre
DjursBO
Udførelse
2020 - 2022
Entrepriseomfang
149,8 mio. DKK
Areal
16.614 m2
Entrepriseart
Totalentreprise
Arkitekt
RUM Arkitekter A/S