I Rold Skov ligger en lille kridtbakke, der ikke ser ud af noget særligt. Men den gemmer på en stor hemmelighed. For her, skjult 60 meter under jorden, finder man det atomsikrede bunkeranlæg REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark), der under den kolde krig skulle huse den danske regering og landets regent, hvis den kolde krig pludseligt blev varm. Som noget helt unikt står regeringsbunkeren næsten uberørt med alt inventar og er derfor en helt unik tidslomme, hvorfra man kan opleve Den Kolde Krig fra første række. Nu skal bunkeren, der heldigvis aldrig blev taget rigtig i brug, åbnes for besøgene og hertil skal der bygges en ny velkomst- og udstillingsbygning, der opføres af Nordjyske Historiske Museum.
Den nye tilbygning skal sammen med områdets unikke historie byde gæster velkommen fra hele verden. Målet er et at skabe en enestående museumsoplevelse, der virker appellerende og fascinerende for alle mål– og aldersgrupper. Nordjyllands Historiske Museum forventer, at det samlede antal etagemeter på Velkomstbygningen udgør ca. 925 m2.
JORTON varetager to ud af fem fagentrepriser i projektet: råhus- og lukningsentreprisen.
I råhusentreprisen har JORTON i egenproduktion stået for fundamenter, kloak og montering af betonelementer, herunder TT- og dækelementer. Lukningsentreprisen dækker over klimaskærm med facadebeklædning med Corten-plader, montering af vinduespartier, solafskærmning og tagpap, der bliver udført af vores underentreprenører.