Maritimt Center, Esbjerg Strand

Projektet omfattede opførelsen af en ny bygning for Esbjerg Kommune, der samlede klubfaciliteter, relateret til søsport, i moderne rammer i det nye moleområde nord for Esbjerg by.
Bygningen var designet til at åbne sig mod byen og invitere alle borgere indenfor. Den skulle fungere som en naturlig destination på promenaden, hvor besøgende kunne nyde udsigten mod horisonten og opleve de mange aktiviteter i området. Arkitekturen skabte et unikt byrum, der adskilte sig fra den omkringliggende by, uden bagsider, men i stedet med en åben og imødekommende struktur. Bygningen tilbød læ for vinden og samlede de mange foreninger i et forpligtende fællesskab.
JORTON var ansvarlig for udførelsen af råhusentreprisen, der omfattede jord- og kloakarbejde, pladsstøbt beton samt levering og montering af betonelementer.

Projektfakta

Bygherre
Esbjerg Kommune
Udførelse
2021 - 2021
Entrepriseomfang
12,2 mio. DKK
Entrepriseart
Fagentreprise