BESKRIVELSE AF BYGGESAGEN
Projektet omfattede renovering og ombygning af tre-etagers ungdomsboliger for Boligselskabet CIVICA.
Bygningen er i tre-etager, som er renoveret og ombygget fra det eksisterende plejecenter med 52 værelser uden eget køkken til 86 ungdomsboliger i syv forskellige størrelser, varierende fra 23–33 m2 med entre, eget badeværelse og lille køkken.
Kragsbjergløkke Plejehjem lukkede ved udgangen af 2016. Bygningen tjente ikke længere et formål som kommunal ejendom. Bygningen kunne af lovtekniske grunde ikke indgå, som projekt finansieret som en del af ”to-partsmidlerne”.
CIVICA opkøbte derefter grunden og ønskede at omdanne bygningen til ungdomsboliger. Ungdomsboliger på denne lokalitet er attraktive og understøtter kommunens ønske om centralt beliggende ungdomsboliger.