Entreprisen er beliggende på Farøbroerne, og den omfatter i hovedtræk udførelse af reparation af overfladebehandling
på undersiden af Sjælland-Farø (SF) og Farø-Falster (FF) broen.
Farøbroerne forbinder Sydsjælland med Falster via den lille ø Farø. Farøbroerne er et led i sydmotorvejen, som udgår af E47 og E55 og er med fire spor en vigtig brik i infrastrukturen mellem Sjælland og Falster og videre til Tyskland via Rødby.
Broerne er indviet i 1985 og består af en nordlig lavbro (SF) og en sydlig højbro (FF). Lavbroen er en 1600m lang bjælkebro med 20 stålfag. Højbroen er en skråstagsbro og er 1600m bestående af 15 stålfag, hvor største spænd er gennemsejlingsfaget på 290m med en frihøjde på 26m.
JORTON har som hovedentreprenør koordineret arbejdet med udførelse af pletreparationer på 5% af hele broenernes ståloverflader, fordelt på samtlige fag på begge broer. 5% svarer til ca. 2600m2.
Arbejdet er udført med trafikale foranstaltninger med spærring af det tunge spor, hvor negative lifte i forskellige størrelser har givet adgang til broens vinger og underside.
Arbejder er udført på 150 dage fra forår til efterår, hvor der i trafikale spidsbelastninger har været begrænsninger på arbejdets varighed, således brugerne har været mindst mulig belastet.