ECCO – etape 2 – ny administration

Til formgivningen af ECCO SKOs nye administrationsbygning er der hentet inspiration fra områdets oprindelige arkitektur – marskgårdene, hvor de store smukke tage bryder horisonten i det flade marsklandskab. Særligt kendetegnende for de største af marskgårdene er de store indre rum med synlige trækonstruktioner, der tilfører bygningen en helt særlig rumlighed og atmosfære.

Alle materialer i projektet er nøje udvalgt med fokus på stor slidstyrke, smuk patinering over tid, størst muligt hensyn til miljøet samt skabelsen af et godt indeklima. Bygningen skal danne rammerne for cirka hundrede ECCO-medarbejderes hverdag og arbejdsliv – i dag og mange år frem. Der lægges meget høj vægt på kvaliteten af materialerne og det udførte arbejde. Det ligger også bygherre meget på sinde, at bygningen sætter et så lille miljøaftryk som muligt.

Projektfakta

Bygherre
Ecco Sko A/S
Udførelse
2020 - 2021
Entrepriseomfang
50,3 mio. DKK
Areal
1500 m2
Entrepriseart
Hovedentreprise
Arkitekt
RAVN Arkitektur A/S
This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.