Bropakke 4 er en del af elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Aarhus. Entreprisen omfatter hævning af tre eksisterende broer.
Lynghøjvej samt stålbro
Den eksisterende trefags pladebro fra 1985 opfylder ikke kravet til fritrumsprofilet for en elektrificeret bane, derfor skal brodækket hæves 0,43 m for at opnå tilstrækkelig frihøjde. Broen hæves ved, at brodækket hæves på donkrafte. Søjler og endevægge overskæres og tilpasses til den nye placering af brodækket
I begge sider af broen skal de eksisterende endevægge forlænges/forhøjes og suppleres med mindre fløjvægge for at holde på hhv. baneskråning og vejskråning for det hævede vejprofil.
Der etableres en stibro i stål ved siden af den eksisterende bro som hæves. Stibroen bliver statisk uafhængig af vejbroen, adgang til stibroen bliver via vejbroen.
Båstrupvej og Nørregade
Den eksisterende trefags pladebro fra 1985 opfylder ikke kravet til fritrumsprofilet for en elektrificeret bane, derfor skal brodækket hæves 0,72/0,69 m for at opnå tilstrækkelig frihøjde.
Broen hæves ved, at brodækket hæves på donkrafte. Søjler og endevægge overskæres og tilpasses til den nye placering af brodækket
I begge sider af broen skal de eksisterende endevægge forlænges/forhøjes og suppleres med mindre fløjvægge for at holde på hhv. baneskråning og vejskråning for det hævede vejprofil.
JORTON har for Banedanmark udført følgende arbejde:
Jernbanesikkerhed
Nedrivningsarbejder
Funderingsarbejder
Jord- og afvandingsarbejder ved sporanlæg
Sikring- og stærkstrømsarbejder
Stål og betonkonstruktioner over/under jernbane
BYGGETID
Byggetid fem til otte mdr./sted.