Ulsted Friplejehjem – Nybyggeri

Ulsted Friplejehjem ønskede at gennemføre et begrænset udbud i hovedentreprise på opførelse af nyt friplejehjem i Ulsted.
Byggeriet består af 24 boligenheder i ét plan, samt fællesarealer centralt beliggende i bygningen bestående af fælles opholdslokaler, personalefaciliteter, mødelokaler, fællespisearealer og fælles fordelingsarealer.
Boligenhederne placeres i to fløje, der udspringer fra fællesarealet, og alle boligenheder vil få egen udgang til en lille terrasse, samt hyggelig udsigt til de velindrettede udenomsarealer med stisystemer i fast belægning, samt mangefarvede beplantninger, et lille hønsehus, samt gedehus med fold.
Ulsted Friplejehjem bliver et naturligt omdrejningspunkt i lokalsamfundets liv, og som beboer vil man i højere grad opleve at bo i en ”normal” bolig i et levende samfund frem for at være placeret på en institution. Ensomhed, kedsomhed og utryghed er et stort problem for både hjemmeboende ældre og beboere på plejecentre. Her skabes bebyggelser til både seniorer og plejekrævende ældre, hvor man kan bruge hinandens ressourcer og skabe et liv udenfor døren.

Projektet er udført i en hovedentreprise med Atra Arkitekter og Sweco.

Projektfakta

Bygherre
Ulsted Friplejehjem
Udførelse
2021 - 2022
Entrepriseomfang
35,1 mio. DKK
Areal
2.400 m2
Entrepriseart
Hovedentreprise
Arkitekt
ATRA arkitekter a/s