Klippe-/bukkemaskinen Hikoki VB3616DA kan klippe og bukke armeringsjern op til Ø16 mm.
Denne klippe-/bukkemaskine er branchens første ledningsfrie maskine. Den er udstyret med en kraftig kulfri motor, der kan klare hele 170 klip eller 310 buk pr. opladning med det gængse BSL36A18- batteri (36 V, 2,5 Ah). Den kan klippe op til 2 armeringsjern pr. operation eller bukke op til 3 armeringsjern pr. operation.
Den smarte vinkeljusteringsknap gør det muligt at indstille bukkevinklen op til 180°, og dens variable kontakt gør det muligt at finjustere bukkevinklen. Dertil har du med denne klippe-/bukkemaskine fra Hikoki mulighed for at udskifte centerdornen, så du kan bukke med forskellige radier. Maskinen er udstyret manuel returfunktion.