Flere offentlige myndigheder, kommuner og sundhedsorganisationer har advaret mod forhøjede koncentrationer af radon. Men hvad er det nu lige radon er, hvor skadeligt er det?

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der siver ind i boligen fra undergrunden. Man kan hverken se, smage eller lugte gasarten, og den fremkalder ikke nogen øjeblikkelige bivirkninger. Men på sigt kan en længere eksponering for radon havde alvorlige følger. Radon i boliger er eksempelvis en medvirkende faktor i 300 nye årlige konstateringer af lungekræft hos danskerne. Risikoen for lungekræft ved radonudsættelse er særligt stor for rygere, der er 25 gange mere udsatte end ikke-rygere.

Desto længere man opholder sig i et hus, hvor der er forhøjede forekomster af radon, desto større bliver risikoen for at udvikle lungekræft, men det sker dog ikke over en dag. Det kan tage mellem 10 og 40 år fra påvirkningens begyndelse til, at man måske vil få konstateret lungekræft.

Hvem rammer det?

Men hvem og hvor er man mest udsat for den største radoneksponering? Og er der grund til panik? Det kan Ernst Hansen, serviceleder hos JORTONs Randers- og Aarhusafdeling, give svar på. Han har for nyligt fået et kursusbevis i ”radonsikring af bolig” og er allerede i fuld gang med at rådgive husejere om at finde den bedst mulige løsning på radonproblemet. Han har på kort tid oplevet en stor efterspørgsel efter hans vejledning, en efterspørgsel som kun bliver større i fremtiden:

– Vi har en stor udfordring med radon, hvilket også er grunden til, at Aarhus Kommune har skrevet ud til samtlige kommunens husejere om, at de skal få undersøgt deres huse. Men vi oplever samtidigt, at der er en del misforståelser om radon, dets konsekvenser og hvem det rammer, fortæller Ernst Hansen og fortsætter:

– Radon har eksempelvis ingen effekt, når du kommer op over stueplan. Det vil sige, at det hovedsageligt er private husejere, der er udsatte. Bor man på tredje sal i et boligbyggeri, så skal man bare være helt rolig. Har man til gengæld en villa, vil jeg på det kraftigste anbefale, at man får radonniveauet tjekket, men det betyder ikke, at man skal gå og være bange for at bo i sin bolig. Det er jo et stof, der tager sin effekt over mange, mange år. Så man bør tage sine forholdsregler i god ro og orden.

Hvad kan man så gøre?

Udfordringen med radon leder naturligvis hen til spørgsmålet: Hvad kan man gøre ved det? Igen har Ernst Hansen et svar:

Det varierer, men først og fremmest handler det om udluftning i boligen. Man kan indsætte et decideret radonsug i boligen eller installere særlige ventiler i vinduerne. Ofte kan en mekaniseret ventilation være den bedste løsning, da men derved er sikker på, at der udluftes regelmæssigt. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis behøver at være dyrt eller kompliceret at udføre en radonsikring. Når jeg er ude hos boligejere eller på institutioner, og skal give et tilbud på nogle konkrete løsninger er det ofte ganske få tiltag, der skal til før sundhedsrisikoen er minimeret.

Ernst Hansen – Randers/Aarhus
Mobilnummer: 9137 5277
Mail: erh@jorton.dk

Torben Jensen Frank – Randers
Mobilnummer: 2486 0547
Mail: tjf@jorton.dk