PAPIRULD kan sikre nødvendige point i DGNB-byggeri
PAPIRULDs klimavenlige profil og gode egenskaber var afgørende, da JORTON skulle vælge isoleringsprodukt til et byggeri, som skulle ombygges efter DGNB-krav.
PAPIRULD er et miljørigtigt produkt, der er klassificeret som A+ og kan med stor fordel indgå i både DGNB- og BREEAM-certificerede bygninger.
Det var bl.a. disse bæredygtige egenskaber, der afgjorde valget, da der skulle vælges hulmurs- og loftisolering til et DGNB-certificeret projekt i Furesø Kommune. Den bevaringsværdige officersskole på den tidligere Flyvestation Værløse omdannes til en DGNB-certificeret børneinstitution.
Det omfattende projekt, hvor der er tænkt i bæredygtighed både ved at genanvende materialer og ved at bygge med drifts- og vedligeholdelsesvenlige produkter, består af JORTON totalentreprenør, Rubow Arkitekter, Orbicon og Center for Bygningsbevaring.
Lasse Rerup, Byggeleder hos JORTON fortæller:
– Ved at bruge PAPIRULD, som er et genbrugsmateriale, blev kravene om materialets egenskaber opfyldt til projektet. Det betyder, at vi kan opnå nødvendige point i forhold til at blive DGNB-certificeret. Oveni er CO2-udledningen fra et hus med isolering som PAPIRULD betydelig lavere end visse andre isoleringstyper, derfor var Papiruld Danmark yderst oplagte som leverandører til det her projekt. Udover at der er tænkt bæredygtighed ind i produktet, så har Papiruld Danmark en lav varmetabsværdi på deres isolering. Det spiller også meget ind.”
Lasse Rerup afslutter:
– Samarbejdet har været rigtig godt og de har leveret til tiden. Et produkt som PAPIRULD bliver indblæst, og det er utrolig effektivt. Man slipper for tilskæring og på at få det tilpasset spær og installationer, så det går lynhurtigt.