Lærling skal til VM i Skills

07 / jun / 2024

JORTON-elev skal til VM i Frankrig

JORTONs dygtige lærling, Tobias Ringberg Andreassen, skal til Frankrig og kæmpe om titlen som verdens bedste murer til VM i Skills.

Tobias har tidligere formået at få en flot tredjeplads til DM i Skills. Efter en intens træningslejr i Tyskland var han klar til at dyste om VM-adgangsbilletten.

Det skete hos EUC Nord i Hjørring, hvor han skulle om konkurrere mod en anden supermurerlærling (2. plads-vinderen fra DM i Skills). De fik 15 timer til at klare en opgave, der normalt er normeret til 25 timer. Det handlede dermed ikke om at blive færdig, men at holde hovedet koldt under tidspres samtidig med at kvaliteten skulle være i top.

Her formåede Tobias at hente en sejr hjem og nu venter der et otte ugers træningsforløb inden han skal dyste mod mere end 30 deltagere fra hele verden.

Nu er der bare tilbage at krydse fingre og ønske Tobias held og lykke med rejsen til Lyon.

Om World Skills
WorldSkills er verdensmesterskaberne for elever på erhvervsuddannelser og unge håndværkere. Worldskills holdes hvert andet år næste gang i september 2024 i Frankrig. Lyon. 1.500 unge mennesker skal dyste i Lyon og 1.400 eksperter er med til at guide og fælle dom. Med 250.000 besøgende fra mere end 65 lande bliver det et brag af en faglig fest.