1.jpg (1)

07 dec. 2021

JORTON vil tilbyde at gennemføre mureropgaver for private i Esbjerg og omegn

JORTON har travlt i Esbjerg og omegn, hvilket blandt andet ses på opførelsen af et nyt stort fliskedelanlæg samt det nye Maritime Center i Esbjerg. Men det er ikke kun de store projekter, der er i fokus hos JORTON.

Med murermester Henning Klaus Nielsen i spidsen, er JORTONs sydvestjyske afdeling ved at udvide murerforretningen til at varetage endnu flere opgaver for de mindre kunder og private:

- Vi har arbejdet meget med store entrepriseopgaver, men nu vil vi arbejde endnu mere lokalt i form af murer- og serviceopgaver til private og boligforeninger. Det vil sige, at en mindre badeværelsesrenovering eller nye fuger i murværket er noget, man med fordel vil kunne få løst af os. Man kan sige, at vi sætter en tyk streg under vores slogan om lokal forankring, fortæller Henning Klaus Nielsen, murermester i JORTON Region Syd.

- At arbejde for private er noget andet end storentrepriserne. Man kommer jo ind i folks hjem, og det betyder, at man foruden at være en god håndværker også skal opføre sig ordentligt og være imødekommende og servicemindet på en helt anden måde end ved storentrepriserne. Det kræver til tider lidt ekstra, men jeg syntes personligt, at det også er meget givende, fortæller Henning Klaus Nielsen, der i 13 år har været selvstændig murermester.

 

Et sikkert valg

Men hvorfor skal man vælge en stor entreprenør i et marked med mange små spillere?

- Vi er en landsdækkende entreprenør, men vi er stadig lokalt forankrede. Handler man med JORTON, får man folk ud, der kender lokalområdet. Hertil er JORTON en næsten 90 år gammel virksomhed. Man skal altså ikke frygte, at vi lige pludseligt løber fra en aftale. Man kan være sikker på, at vi fører tingene til dørs, og at godt håndværk er et fundament for alle vores opgaver, siger Henning.

 

Søger nye spjældmurere

Henning ser frem til at arbejde mere med private, og han er sikker på, at sydvestjyderne vil være glade for, at de nu kan søge håndværksfaglig assistance hos en erfaren entreprenør som JORTON. Derfor ser han også et behov for at få nye folk ind til afdelingen:

- Der sker mange spændende ting her i JORTON og derfor vil jeg også opfordre spjældmurere til at søge ind i vores afdeling i Esbjerg. Jeg kan garantere, at de kommer ind i en god virksomhed, og der vil være mange spændende opgaver, hvor man kan udvikle sig som håndværker. Vi kommer helt sikkert til at få travlt.