21 aug. 2019

JORTON skal opføre nyt og spændende boligbyggeri i hjertet af Billund

Bebyggelsen udføres som et ”Terrassehus”, hvor målet er, at den skal fremstå som kubistiske klodser, der stables således at der opstår et relief med fremspring og lommer, der kan bruges som terrasser. Det hjælper også til at bryde den ellers store skala, så man får en legende og indbydende arkitektur. Arkitekterne fra tegnestuen BIG har herved formået at skabe et interessant og nytænkende boligbyggeri, der formår at rumme forskellige mennesker og boligformer. 

Byggeriet er nu start og dækker såvel 25 almene boliger, 28 udlejningslejligheder og 10 demensboliger på hjørnet af Vejlevej og Hans Jensens Vej i Billund.

KIRKBI Invest er delegeret bygherre på projektet, dvs. at de har overtaget udbudspligten for Boligforeningen Bovia og Billund Kommune.

 Læs også: Køge Nord Station: En station udover det sædvanlige

 Fra JORTONS side glæder man sig til at gå i gang med byggeriet:

 - Det er jo en spændende opgave. Det er ikke hver dag, at man får lov at arbejde med et byggeri tegnet af BIG. Hele udformningen, med sine forskudte kasser der springer ind og ud, er spændende kreativ, og vi får virkelig lov til at vise, hvad vi kan med vores spidskompetencer indenfor murer- og betonarbejde. Særligt det ophængte murværk bliver helt fantastisk, når byggeriet engang står færdigt, fortæller René Iversen, der er projektleder hos JORTONS Region Syd.

 - Hertil har vi med en bygherre og rådgiver at gøre, der er dybt involverede i projektet og som vægter kvalitet meget højt. Sikkerhed har også været vægtet utroligt højt, og som projektleder kan jeg kun være tilfreds med disse prioriteter fra bygherrens side, afslutter René Iversen.

 

BYGGERIETS PARTER

Bygherre:

KIKRBI Invest

     - Boligforeningen Bovia

     - Billund Kommune

Rådgiver:

Rambøll

Arkitekt:

BIG

Hovedentreprenør:

JORTON A/S

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

Luk