JORTON er med til at opbygge fremtidens vindmølleindustri

01 / jul / 2017

Netop nu er MHI Vestas kommende fabrikshalskompleks ved at skyde op på havnen i Esbjerg. Under totalentreprenøren JORTONs supervision har man netop fået støbt gulvene, hvilket har krævet hele 2.500 tons beton.

Det store kompleks vil bestå af tre sammenhængende haller, der vil blive opdelt i flere områder. Et vil blive brugt til opbevaring, et til samling af de store møller, og det sidste vil blive benyttet til test og shipment.

Som totalentreprenør står JORTON i spidsen for det ambitiøse byggeprojekt, hvor gulvet i det imponerende kompleks netop er blevet færdigstøbt, hvilket har krævet hele 2.500 tons beton. De store haller vil, når de endeligt står klar, få en loftshøjde på op til 23 meter, og vil være et vigtig bindeled mellem den danske vindmølleindustri og dens eksport til resten af verden. For at de nye fabrikshaller skal kunne leve op til de krævende opgaver, der bliver forventet af dem, skal der være plads til kraner, der vil få en løftekapacitet på hele 75 tons.

Når projektet står færdigt, vil det betyde, at Vestas MHI vil kunne intensivere vindmølleeksporten og udviklingen i en tid, hvor der er et stort behov for grønne energiløsninger.