Jonstrup Børnehus er indstillet til Renoverprisen 2022
Furesø Kommune har i helhedsplanen for Værløse Flyvestation, skabt et helt nyt boligkvarter, der baserer sig på områdets kulturhistoriske DNA. Man har bygget kvarteret op omkring stærke fællesskaber med social sammenhængskraft som et nøgleord.
Hertil har man transformeret den gamle officersskole til et moderne børnehus, hvor arkitekturen er med til at skabe trygge og legende rum, som børnene kan boltre sig i. Det er denne transformation, som nu er blevet indstillet til Renoverprisen 2022.
Baggrunden for indstillingen er, at det nye børnehus, har bevaret både udtrykket og materialerne fra den gamle og bevaringsværdige officersskole. Indvendigt kan man dog se store ændringer, og de gamle grå lokaler, er nu blevet til farverige og lysende rum, hvor der bliver leget med skala og historiefortælling.
Man kan læse mere om baggrunden for indstillingen HER.
Byggeriets parter:
Bygherre: Furesø Kommune
Totalentreprenør: JORTON
Arkitekt: RUBOW arkitekter
Rådgivere: WSP Danmark
Center for Bygningsbevaring