Fra lærling til svend
I denne tid er mange unge mennesker gået fra lærling til svend. En af dem er Frederik Uglvig Harreby Sonnichs, der har været i lære som murer hos JORTONs afdeling i Esbjerg.
I sidste uge fik han endelig overdraget sit svendebrev på Rybners og hele familien og JORTON-kollegaerne fik mulighed for at se svendestykket og fejre den unge mand. Hertil fik Frederik også en flot bronzemedalje for sin indsats.
Nu følger en velfortjent påskeferie, hvorefter Frederik igen skal trække i JORTON-tøjet, men nu som færdigudlært murer.
Vi glæder os til at følge hans karriere fremover og nyde godt af hans gode humør og evner på byggepladsen.
Der skal lyde et stort tillykke til alle de unge mennesker, der har færdiggjort deres erhvervsuddannelser. Der er i den grad brug for jer!