Bropakke4_land1.jpg

04 feb. 2022

Elektrificeringen af det danske jernbanenet kræver tunge broløft

Elektrificeringen af det danske jernbanenet er i fuld gang. Men flere af de eksisterende broer, der krydser de danske banelegemer, har ikke frihøjden til at man kan opsætte køreledninger under dem, og uden køreledningerne kan målet om en mere klimavenlig togtransport ikke nås. Men hvordan løser man den udfordring? Nogle gange er det nødvendigt at bygge en ny og højere bro, sænke sporet eller helt nedlægge bygværket, mens det andre gange sker ved et løft af den eksisterende bro.  En effektiv og hurtig metode, der sikrer at man når i mål med færrest mulige forsinkelser for togtrafikken.

I Skanderborg er der flere strækninger, hvor frihøjden bremser elektrificeringen, så her skal JORTON udføre en række broløft hvoraf det første stod færdigt ved nytårsskiftet.

Men hvordan udføres et broløft i praksis?:

- Det man starter med, er at blotlægge endevederlagene og så graver man ned til oversidefundamentet på midtersøjlerne. På endevederlagene monterer man globalstyr og herefter sidestyr på midtersøjlerne. Så skærer man i endesøjler og midtersøjler en klods ud, så man kan få en donkraft ind og sidde som sættes under tryk og så er man klar til skære brosøjler og endevederlag over, fortæller Søren Kristian Olesen, der har været formand for JORTONs sjak på byggesagen. Han har været i JORTONs broafdeling i mere end 15 år og har utallige broopgaver bag sig.

JORTON har ved årsskiftet netop færdiggjort et løft på 37 cm af broen på Lynghøjvej:

- Ved broen, der krydser banelegemet under Lynghøjvej, har vi kun brugt 14 dage på at blotlægge søjlerne. Herefter kunne vi så forankre og understøbe globalstyret og brodækket. Selve løftet tog så kun tre nætter, så det er jo ikke meget ud af de ni måneder sagen samlet har taget. Det er al forberedelsen, der tager tid. Men under hele forløbet har vi i gennemsnit haft fire mand fra JORTON på sagen, mens under selve løftet var vi 12. Det er altid spændende når man står der og ser broen svæve i luften. Det er jo afslutningen på mange måneders hårdt arbejde og der er ikke plads til at begå fejl. Men gør man sit forarbejde godt nok og har de rigtige folk bag sig, så går det altid smertefrit, fortæller Søren.

 

En god dialog på tværs

Men at have gode folk i sin egen organisation er ikke alene nok til at nå godt i mål med et vellykket projekt:

- Det har generelt været en spændende opgave, hvor samarbejdet med Banedanmark har været godt ude på pladsen. Dialogen er god og de har mange gode kompetencer som bygherre. Det er uden tvivl med til at løfte opgaverne for alle parter. Dialog på tværs af alle leder i systemet er utrolig vigtigt og hjælper til at både kvalitet og tidsplaner kan gå hånd i hånd, siger Søren og afslutter:

- Hertil har de også en stor forståelse for at sikkerheden på arbejdspladsen har førsteprioritet. Der er mange ting som er vigtige på en byggesag, men det absolut vigtigste mål er at vi alle kommer sikkert hjem. Det nytter ikke at man forhaster tingene og glemmer det gode arbejdsmiljø. Skader og ulykker forsinker også kun projektet så det er i alles interesse at vi passer godt på hinanden.

 

Hvorfor skal man elektrificere jernbanenettet

Banedanmark er i fuld gang med at elektrificere den danske jernbane. Det betyder helt konkret, at de gør jernbanen klar til klimavenlige eltog, som kører på strøm fremfor diesel. Elektrificeringen er en vigtig del af den grønne omstilling. Et tog, som kører på el i stedet for diesel, udleder hele 87,3 procent mindre CO2. Elektrificering er også godt for miljøet og naturen langs banen. Eldrevne tog støjer mindre end dieseltog – især ved lave hastigheder og når de holder stille. Derfor vil naboer til banen og stationer opleve mindre støj, når jernbanen er elektrificeret.

For at det er muligt at elektrificere, skal jernbanen fornyes og opgraderes.  Flere strækninger skal hastighedsoptimeres og der skal opsættes elmaster og kørestrømsledninger. Herudover indfører Banedanmark et nyt digitalt signalsystem, som på sigt vil give flere tog til tiden, bedre trafikinformation og mulighed for flere tog på skinnerne.