16 aug. 2018

Arbejdsmoral sikrede Mie en plads i JORTONs Aalborg afdeling

Læger og kommunen havde ytret at førtidspension måske kunne komme på tale for Mie Lindskou, efter et hårdt sygdomsforløb. Men hvor nogle måske havde takket gladeligt ja til tilbuddet, var Mies svar kort og kontant: Nej tak! Hun havde et mål, og det var at fortsætte med at arbejde, koste hvad det ville. Det resulterede i, at hun sendte en ansøgning til JORTON, og i dag er Mie en essentiel del af hverdagen hos JORTONs Aalborg afdeling.

For tre år siden fik Mie Lindskou konstateret dystoni, en sygdom der kort fortalt giver ufrivillige spændinger i musklerne, der både er udmattende og smertefuld. Det indledte en længere kamp mellem kommunen og Mie:

- Fra kommunen fremlagde de muligheden om førtidspension, hvilket jeg blankt afviste. Det kan jo ikke passe at et ungt menneske på dengang 28 år aldrig skulle have chancen for at arbejde igen. Jeg følte at jeg blev puttet ned i en kasse, hvor jeg slet ikke hørte hjemme, fortæller Mie og uddyber:

- De ville selvfølgelig bare passe på mig, men jeg vidste at jeg både kunne og ville arbejde, omend på nogle andre præmisser end tidligere. Så efter en kamp med diverse rådgivere og hundredvis af udfyldte papirer og møder senere, blev jeg godkendt til at komme i flexjob i juli, sidste år. Processen føltes langsommeligt, men det gik da alligevel relativt hurtigt i forhold til hvad andre er igennem – Det skyldtes nok, at jeg selv fandt diverse praktikforløb og havde en progressiv tilgang til situationen. Min drøm var stadig at arbejde fuld tid, så jeg syntes dengang at det var enormt hårdt at blive “dømt” til flexjob. Det føltes næsten som om, at min karrieredrømme brast for øjnene af mig.

 

Frustration over jobcenteret

Men Mie er af natur et positivt og optimistisk menneske. Så hun gik i gang med at søge arbejde og fandt hurtigt ud af, at der var mange arbejdsgivere der ønskede hende, også selvom hun ikke kunne stå til rådighed på fuld tid.

- Min ansøgning til JORTON blev faktisk skrevet i vrede og frustration over det bureaukratiske system på jobcenteret, griner Mie:

- Jeg sad til et tvungent arrangement på jobcenteret, hvor jeg var frustreret over at have været ledig i en måned og som voksent menneske at sidde og være tvunget til at stå skoleret. Jeg følte ikke at jeg havde frihed under ansvar, så i ren frustration, skrev jeg en hurtig ansøgning på fem minutter som jeg sendte til JORTON om en stilling som kontorassistent.

 

Følte sig velkommen

Ansøgningen viste sig også at blive godt modtaget af JORTON, men Mie havde allerede fået to andre jobtilbud, der endda var mere relevante i forhold til hendes uddannelsesbaggrund, der blandt andet tæller en professionsbachelor i international handel og marketing. Så hvorfor valgte Mie at takke ja til lige netop JORTONS jobtilbud?

- Jeg havde straks en fornemmelse af at være velkommen. Der var en god atmosfære på kontoret og folk var imødekommende og venlige. Det var vigtigere for mig end at jobbet lige umiddelbart passede til min uddannelsesbaggrund, fortæller Mie.

 

Ikke to dage er ens

Oprindeligt bestod Mies opgaver i at scanne diverse arkiver, ordne post og andet forefaldende arbejde, men opgavernes karakter ændrede sig hurtigt, ligesom at hverdagene blev mere og mere uforudsigelige:

- Mit arbejde var i starten en anelse trivielt, men i dag har jeg ikke to arbejdsdage, der er ens, og det er jeg simpelthen så glad for. Det ene øjeblik laver man kaffe og gør klar til et møde, det andet skal man sende pakker afsted eller kaste et blik på nogle papirer inden de sendes ud til kunderne. Jeg elsker den uforudsigelighed der kan være på en helt almindelig dag, og jeg føler samtidigt at mit arbejde bliver værdsat og at det gør en forskel, forklarer Mie og fortsætter:

At føle man gør en forskel på arbejdet og glæden ved at have nogle gode kolleger har også været grunden til at jeg nu kan arbejde 20 timer om ugen, fremfor de 15 jeg startede ud med. Økonomisk har det ikke betydet noget, da en flexjobber får nogenlunde det samme hvad end man arbejder 10, 15 eller 20 timer. Men jeg glæder mig til at gå på arbejde hver eneste dag og når jeg har fri om onsdagen, venter jeg næsten bare på at komme tilbage på kontoret, smiler Mie.

- Pengene er underordnet for mig. Kan jeg gøre en forskel på min arbejdsplads samtidigt med at jeg finder arbejdet spændende, ja så er jeg glad. Jeg føler også at mine inputs bliver hørt og taget seriøst. Jeg har eksempelvis snakket med ledelsen om at vi skal bruge min uddannelsesbaggrund noget mere, måske med fokus på JORTONS markedsudvidelse. Det vil jo kun komme til at gøre arbejdsdagene endnu mere alsidige og udfordrende, forklarer Mie og afslutter:

- Der findes da stadig dage hvor det kan være hårdt at tage på arbejde efter en lang nat med smerter. Men der har ikke været noget tidspunkt, hvor jeg har fortrudt at være startet hos JORTON. Jeg føler virkelig at jeg har fundet mit rette sted, og hvis helbredet blev bedre, ville jeg straks arbejde flere timer om ugen. Det er ikke uden grund at jeg bruger hashtagget #Verdensbedstejob.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om JORTON direkte i din mailbox.

*
*
*

* obligatorisk

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

Luk