Har du solid erfaring med murerarbejde og brænder for at lede og koordinere serviceopgaver? Så er det dig, vi leder efter som vores nye serviceleder
Om jobbet
Som serviceleder i murerafdelingen bliver du ansvarlig for den daglige drift af vores serviceopgaver. Du skal sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, tæt kundedialog og effektiv koordinering af mandskab og ressourcer.
Du bliver bindeleddet mellem kunder, medarbejdere og ledelsen og får en vigtig rolle i at sikre både kundetilfredshed og en god arbejdsdag for dine kolleger.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Planlægning og koordinering af serviceopgaver inden for murerfaget.
- Tilsyn og kvalitetskontrol af igangværende opgaver
- Opfølgning på tidsplaner og akkorder
- Koordinering/bestilling af materialer, internt og eksternt materiel
- Deltagelse i bygge og- sikkerhedsmøder.
- Opfølgning og tilsyn på sikkerhedsforanstaltninger for arbejdernes udførsel.
- Kundekontakt, tilbudsgivning af små opgaver, og opfølgning heraf.
- Ledelse og motivation af egne håndværkere.
- Tæt samarbejde med øvrige afdelinger, leverandører og underentreprenører
- Administrative opgaver – serviceopgaver og bemanding styres fra Expandit (timeregistrering, dokumentation, fakturering)
Vi forestiller os, at du
- Har en baggrund som murer og gerne erfaring med ledelse
- Har teknisk indsigt og kendskab til gældende regler og standarder
- Er struktureret, ansvarlig og god til at bevare overblikket
- Er god til at kommunikere og samarbejde – både internt og eksternt
- Har flair for IT og arbejder rutineret med f.eks. Excel og projektstyringsværktøjer
- Har erfaring med planlægning af serviceopgaver og bemanding digitalt.
- Har kørekort (kategori B og gerne BE)
Vi tilbyder
- En alsidig og selvstændig hverdag med ansvar og indflydelse
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsordning
- Firmabil (gule plade bil) og telefon
Interesseret?
Send din ansøgning og CV til mak@jorton.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Martin Kejser på tlf.nr 61265104.
Vi indkalder løbende til samtaler – så tøv ikke med at sende din ansøgning! Tiltrædelse snarest muligt.
Hvem er JORTON?
JORTON er en landsdækkende leverandør af bygge- og anlægsløsninger. Vores håndværkere kan deres kram, uanset om de opfører nyskabende kontordomiciler, bygger moderne offentlige institutioner og broer, eller fornyer eksisterende byggeri for boligforeninger, virksomheder og private. Læs mere om os www.jorton.dk