Søg stillingen
Send din ansøgning og dit CV til os.
Vil du være en vigtig brik i byggeprojekter på såvel bane som vej, og bruge din ekspertise og høje faglighed til at få dem til at lykkes? Kunne du samtidig tænke dig at arbejde i et stærkt fællesskab med gode og ordnede forhold med alsidige bygge- og renoveringsopgaver i en virksomhed med et rigtigt godt ry i branchen?
Bliv en del af en succesrig entreprenørvirksomhed i rivende udvikling
JORTON er en velorganiseret entreprenør-, murer-, beton- og ingeniørvirksomhed, der påtager sig komplicerede og unikke bygge- og anlægsopgaver af enhver art og størrelse overalt i landet. Vi leverer også til offshore branchen og er helt fremme, når der skal bygges nyt, men vi har også årtiers erfaring med at bevare og forny den ældre bygningsmasse og infrastruktur. Desuden har vi egenproduktion i beton og murerarbejde. Vi har en årlig omsætning på omkring 1,400 mio. DKK og beskæftiger ca. 500 medarbejdere.
Få en hverdag på byggepladsen
Som følge af et fortsat højt aktivitetsniveau søger vi en dygtig, dynamisk og selvstændig murerformand til styring af egenproduktion på vores byggepladser i Region Midt med udgangspunkt fra vores kontor i Aarhus N.
Du skal være i besiddelse af erfaring fra lignende stillinger, så du bliver fortrolig med byggepladsens daglige planlægning og styring, afsætning og nivellering samt overholdelse af tidsplaner, miljø-, kvalitets- og sikkerhedskrav.
Som formand leder og fordeler du arbejdet for mandskabet, ansættelse og afskedigelser af timelønnede i samråd med den sagsansvarlige projektleder. Beføjelse til at bestille standardmaterialer, som indgår i byggeriet samt øvrige hjælpeprodukter til den daglige produktion. Du har en praktisk forståelse for alle udførelsesfaser inden for nybyg, renovering og ombygning samtidig med, at han mestrer sikkerhed, detaljen og pladsens jargon.
Din arbejdsform er præget af handlekraft, selvstændighed og fleksibilitet. Du er hurtig til at danne dig et overblik over projekterne, du arbejder struktureret og ved, hvordan tingene går op i en højere enhed. I løbet af en dag er du i kontakt med mange forskellige faggrupper, og du kommunikerer således ubesværet med alle lige fra pladsmanden til bygherren. Endelig arbejder du for at sikre den fortsatte forretningsmæssige udvikling som en troværdig og professionel samarbejdspartner såvel internt som eksternt.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regionschef Søren Jungersen på tlf. 2486 0548. Ansøgning og CV bedes du sende pr. e-mail til sju@jorton.dk eller til HR-chef Elma Lomholdt el@jorton.dk. Skriv ”Murerformand” i emnefeltet. Ansættelse snarest muligt.
Send din ansøgning og dit CV til os.