Søg stillingen
Send din ansøgning og dit CV til os.
Hos JORTON søger vi en ny medarbejder, der bl.a. skal kunne hjælpe med kvalitets- og dokumentationsarbejde til vores afdeling i Esbjerg. Der er en række spændende projekter i fuld gang, herunder byggeriet af Danmarks største plastsorteringsanlæg, der vil spille en central rolle i vores grønne omstilling.
Om stillingen
Men hvad indebærer din kommende stilling:
Du vil i dit daglige arbejde assistere projektlederne med dokumentation og kvalitetssikring, og på mange områder fungere som en KMA-generalist, der kan hjælpe vores dygtige medarbejdere med at skabe et byggeri, hvor kvalitet og sikkerhed er i højsædet.
Hertil vil der være forskellige opgaver særligt af administrativ karakter, hvor du kan hjælpe dine kolleger efter behov.
Da vi også har et stort fokus på DGNB-projekter vil der også her kunne være brug for assistance særligt med indsamling af dokumentation.
I stillingen vil du skulle arbejde ud fra og have en forståelse for byggeriets gældende standarder. Her vil du især skulle forholde dig til SBi 271 og DS 1140.
Hvem søger vi?
Vi ser gerne, at du har erfaring med kvalitet og dokumentation fra en lignende stilling, eller at du kommer med en praktisk baggrund fra en byggeplads. Vi ser gerne, at du foruden erfaring fra byggeriet:
• Har forståelse for de nyeste standarder inden for byggeriet og hertil kan aflæse og videreformidle vejledninger til resten af dine kolleger
• Har mod på at tilegne dig ny viden, så vi kan være på forkant med de mange nye krav, der implementeres i byggeriet de næste år
• Kan være tovholder på dokumentationsarbejdet på byggesagerne
• Arbejder struktureret og brænder for at være med til at skabe gode processer i byggeprocessen
Det er et plus, hvis du har erfaring fra arbejde med DGNB-projekter, men det er ikke et krav.
Hvem er JORTON
JORTON er et dansk entreprenørselskab, der påtager sig komplicerede og unikke bygge- og anlægsopgaver af enhver art og størrelse overalt i landet. Vi leverer også til off-shore branchen og er helt fremme, når der skal bygges nyt, men vi har også årtiers erfaring med at bevare og forny den ældre bygningsmasse og infrastruktur. Desuden har vi egenproduktion i jord, kloak, beton og murerarbejde. Vi har en årlig omsætning på omkring 1,2 mia. DKK og beskæftiger ca. 500 medarbejdere.
I JORTON vægter vi et godt arbejdsmiljø, hvor en god tone blandt alle medarbejdere, uanset titel, er en kerneværdi. Det skal både være sikkert og sjovt at gå på arbejde og vi har alle et ansvar for at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til alle.
Spørgsmål og ansøgning
Se nedenfor
Send din ansøgning og dit CV til os.