Elektriker søges til JORTONs Materielafdeling i Aarhus

Vil du være en del af en virksomhed, hvor din faglige kunnen bliver værdsat, og hvor hver dag byder på nye og spændende opgaver? Hos JORTON A/S har vi brug for en dygtig elektriker, der trives med alsidighed og ansvar – og som samtidig vil være med til at holde vores arbejdsplads fyldt med god energi og godt humør!

Hos JORTON A/S’ Materielafdeling får du en spændende hverdag, hvor du både vil arbejde med elinstallationer og vedligehold af forskelligt udstyr. Har du erfaring med kraner, er det et plus, men det vigtigste er, at du har styr på dit fag og kan få tingene til at fungere i praksis.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
  • Vedligehold, reparation og eftersyn af elinstallationer i vores skurvogne, containere og øvrige materiel
  • Fejlfinding og reparationer på forskelligt elektrisk udstyr og værktøj
  • Planlægning af service og lovpligtige eftersyn
  • Assistere kolleger med forskellige el-tekniske opgaver i materielafdelingen
  • Eventuelt arbejde med vedligehold og opsyn med vores kranflåde, herunder Montalift og Potain-kraner
Din profil:
  • Er uddannet elektriker
  • Kan læse og forstå et el-diagram
  • Har en positiv indstilling og trives i en uformel og kollegial omgangstone
  • Er alsidig og klar til at tage fat på forskellige typer opgaver
  • Har trailerkørekort, og det er en fordel, hvis du også har truckcertifikat og/eller krancertifikat
  • Du skal kunne læse, tale og forstå dansk og engelsk: Det er vigtigt, at du behersker begge sprog både mundtligt og skriftligt, da kommunikationen på arbejdspladsen kan foregå på både dansk og engelsk
Vi tilbyder:
  • En fast arbejdsplads med udgangspunkt i Aarhus samt opgaver på byggepladser i hele landet
  • En spændende og alsidig arbejdsdag i et godt og socialt arbejdsmiljø
  • God løn, firmabil og attraktive personalegoder som kantine- og massageordning
Hvem er JORTON A/S?

JORTON er et dansk entreprenørselskab, der påtager sig komplekse bygge- og anlægsopgaver over hele landet. Vi har også stor erfaring med at vedligeholde og forny den ældre bygningsmasse og infrastruktur. Med ca. 600 ansatte og en årlig omsætning på omkring 1,7 mia. kr. er vi en solid og pålidelig aktør inden for byggebranchen. Læs mere om os på www.jorton.dk.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte materielchef Mads Jensen. Tlf.: 2486 0577. Mail: mje@jorton.dk

Send din ansøgning til materielchef Mads Jensen på mje@jorton.dk . Ansættelse snarest muligt.

 

Fakta

Afdeling
Aarhus
Stillingstype
Timelønnet

Søg stillingen

Send din ansøgning og dit CV til os.

SØG STILLINGEN

Har du spørgsmål?

Så er du meget velkommen til at kontakte os for mere information
om stillingen eller om at arbejde i JORTON.
Mads Jensen
Materielchef
SKRIV TIL MIG