Funktionære (26).jpg

Tilbudsleder/beregner til spændende entreprenørvirksomhed i vækst (Aarhus)

Har du lyst til at arbejde under frie rammer med alsidige byggeprojekter i en virksomhed med et rigtig godt ry i branchen? Så er det dig, vi leder efter!

JORTON A/S oplever stærk vækst og aktiviteterne øges betragteligt. Derfor søger vi endnu en tilbudsleder eller beregner til teamet.

Som tilbudsleder/beregner er du med i et stærkt faglig team i forhold til at prissætte opgaverne.

Om du er mand eller kvinde, har indgående erfaring eller måske er en smule mere ”grøn” - under alle omstændigheder ser vi mere på dine personlige egenskaber - og så skal vi nok lære dig det, der eventuelt skal til.

Nogle af de opgaver, vi løser i teamet er:
• Kvalitetssikring af udbudsmateriale
• Håndtering af tilbudsskrivelser, tidsplaner og organisationsdiagrammer m.m
• Risikovurdering
• Indhentning og håndtering af underentreprenører og leverandører i tilbudsfasen
• Lukning af tilbud i samråd med tilbudschefen og regionschefen
• Opmåling og prissætning af egenproduktion (beton og murerarbejde)
Alt efter dine kvalifikationer ved ansættelsen regner vi med, at du med tiden kommer til at få ansvaret for – og kan håndtere – hele tilbudsprocessen på total-, hoved- og råhusentrepriser helt fra modtagelsen af udbudsmaterialet til endeligt tilbud.

Kvalifikationer og personlige egenskaber
Der kan være flere indgange til jobbet, men du er sikkert ingeniør, byggetekniker, bygningskonstruktør eller lignende.
Du har måske erfaring fra en tilsvarende stilling som tilbudsleder/beregner. Du kan også være projektleder, byggeleder, entrepriseleder eller lignende – og ønsker fremover en lidt anden stilling, hvor du selv styrer rytmen.
Du har kendskab til Parabyg og meget gerne erfaring indenfor BlueBeam og MS Excel.
Har du erfaring i opmåling og prisfastsættelse af murer- og betonarbejde, er det kun en fordel.

Din arbejdsform bygger på struktur, selvstændighed og fleksibilitet. Du er stabil, selvdisciplineret og holder af at arbejde målrettet med opgaverne.
Du er hurtig til at danne dig et overblik over opgaverne, du er omhyggelig og trives i en travl hverdag.

Virksomheden tilbyder dig
• en vigtig og meget udfordrende stilling i en virksomhed i vækst med et højt aktivitetsniveau

• mulighed for at skabe karriere inden for virksomheden

• en attraktiv lønpakke, som forhandles individuelt

• en spændende virksomhed, hvor tonen og dagligdagen er uhøjtidelig, og hvor der er plads til humor

• gode faglige og personlige udviklingsmuligheder samt en stor kontaktflade både eksternt og internt

Om JORTON
JORTON er et dansk entreprenørselskab, der påtager sig komplicerede og unikke bygge- og anlægsopgaver af enhver art og størrelse overalt i landet. Vi leverer også til off-shore branchen og er helt fremme, når der skal bygges nyt, men vi har også årtiers erfaring med at bevare og forny den ældre bygningsmasse og infrastruktur. Desuden har vi egenproduktion i beton og murerarbejde. Vi har en årlig omsætning på ca. 1,2 mia. DKK og beskæftiger ca. 500 medarbejdere.

Se mere om JORTON her: www.jorton.dk

Ansøgning
BRIGHTON Rekruttering medvirker ved denne rekruttering. Stillingen skal besættes hurtigst muligt, og vi afholder løbende samtaler med relevante kandidater. Er du interesseret, så send din ansøgning med det samme.

BRIGHTON videregiver ikke din identitet uden forudgående aftale med dig.

For yderligere informationer om stillingen er du meget velkommen til at kontakte BRIGHTON, Steen Hansen, på mobil 4091 4614 eller steen@brighton.dk

Søg jobbet ved at trykke på dette link: søg jobbet