Projektledere/entrepriseledere til broafdelingen i Kolding/Køge

Renovering og nybyg

Broafdelingens aktiviteter er i vækst, og betydelige investeringer i infrastruktur de kommende år giver mulighed for endnu flere spændende anlægsprojekter. Vil du bruge din ekspertise og høje faglighed til at være med i opførelsen eller renovering af udfordrende bro- og anlægsprojekter og har du lyst til at indgå i udviklingen af vores afdelingskontor i Kolding eller Køge i samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere og ledere, og arbejde under frie rammer i en virksomhed med et godt ry i branchen?

Bliv en del af en succesrig entreprenørvirksomhed i rivende udvikling

JORTON er et rent dansk entreprenørselskab, der påtager sig komplicerede og unikke bygge- og anlægsopgaver af enhver art og størrelse overalt i landet. Vi leverer også til off-shore branchen og er helt fremme, når der skal bygges nyt, men vi har også årtiers erfaring med at bevare og forny de eksisterende brobygværker og infrastruktur. I JORTON har vi egenproduktion i beton og murerarbejde. Vi har en årlig omsætning på omkring kr. 700 mio. og beskæftiger ca. 375 medarbejdere. Vi har et målrettet kundefokus i hele organisationen, og sætter en stor ære i det gode samarbejde og konstruktive dialog.

Få en hverdag på byggepladsen og kontoret

Som projektleder/entrepriseleder får du ansvar for både mindre og større anlægs- og infrastruktur projekter, med primært fokus på broprojekter. Du får en væsentlig rolle i alle faser såsom kalkulation, planlægning, projektledelse og aflevering. Vi forventer, at du planlægger, gennemfører og følger op på udførelsen af projekterne, og gennemfører dem inden for aftalt tid, kvalitet og pris. Du trives med at komme i dybden med dit fag. Derudover fungerer du som sparringspartner for hele teamet i tæt samarbejde med formændene på pladserne, ligesom du bliver ankermand til bygherrer, rådgivere og underentreprenører.

Indgå i et stærkt fagligt team

I langt størstedelen af projekterne er du i udførelsesfasen synlig på byggepladsen, og du indgår i et fagligt/teknisk stærkt team, der arbejder med tværfaglige og teknisk spændende udfordringer. Vores DNA indeholder de klassiske dyder som godt håndværk, åbenhed, dialog og samarbejde.

Kvalifikationer og personlige egenskaber

Du er ingeniør, bygningskonstruktør eller har en lignende byggeteknisk baggrund. Du har erfaring med kalkulationsarbejde, anlægsarbejder og in-situ beton og besidde et godt købmandskab. Erfaringer indenfor såvel ny-anlæg og renoveringsopgaver vil være et stort plus, dog ikke et krav. Vi udfører projekter indenfor begge discipliner, og der vil være rig mulighed for at udvide dine kompetencer og prøve kræfter med mangeartede opgaver. Din arbejdsform er præget af handlekraft, selvstændighed og fleksibilitet. Samtidig er du hurtig i stand til at danne dig et overblik over projekterne. I løbet af en dag er du i kontakt med mange forskellige faggrupper, og du kommunikerer således ubesværet med alle lige fra pladsmanden til bygherren. Endelig arbejder du for at sikre den fortsatte forretningsmæssige udvikling som en troværdig og professionel samarbejdspartner såvel internt som eksternt.

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Kurt Hansen på tlf. 61 62 19 70. Ansøgning og CV bedes du sende pr. e-mail til kh@jorton.dk Skriv ”Projektleder/entrepriseleder” i emnefeltet. Ansættelse og start på byggepladsen er snarest muligt. Samtaler gennemføres løbende.

 I JORTON beskæftiger vi 375 medarbejdere og råder over en stor stab af specialister, der repræsenterer en omfattende og varieret teknisk og håndværksmæssig viden og erfaring. En viden der løbende vedligeholdes og gerne deles når vi løser opgaver i samarbejde med alle parter i projektet, såsom bygherre, arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører. Vi finder løsninger ikke kun for JORTON, men for hele projektet. JORTON er i dag en landsdækkende leverandør af bygge- og anlægsløsninger.

Med 85 års succesrig historie og erfaring i ryggen, løser vi store og små opgaver fra 7 kontorer strategisk placeret rundt i landet. Vi er helt fremme, når der skal bygges nyt, men vi har også årtiers erfaring med at bevare og forny den ældre bygningsmasse og infrastruktur, når vi renoverer for fremtiden til gavn for boligforeninger, virksomheder, det offentlige og for private.

Vores tilgang til kunder og samarbejdspartnere bygger på åbenhed, dialog og samarbejde.