JORTON søger byggetekniker

Om jobbet

JORTON A/S søger en dygtig medarbejder til virksomhedens kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøafdeling. 

Du vil være med til at sikre kvalitetskontrol i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed samt registrering heraf på JORTONs byggeprojekter. Samtidig bliver du en del af et alsidigt, energisk og ambitiøst team.
 

Primære opgaver vil bl.a. være

  • Registrering og indtastning af arbejdsmiljødata og statistikker
  • Udarbejdelse samt gennemsyn af sikkerheds-, kvalitet og miljøskemaer
  • Koordinering af tilmeldinger til arbejdsmiljøkurser
  • Ajourføring af kemidatabasen
  • Renskrivning af interne kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljødokumenter
  • Gennemsyn og kontrol af arbejdspladsvurderinger + PSS
  • Kunde/medarbejderkontakt på byggepladser
  • Ad hoc opgaver
  • Eventuelt interne runderinger/undersøgelser på byggepladser
     

Personlige kvalifikationer

Du arbejder selvstændigt og struktureret samt brænder for at arbejde med arbejdsmiljø, sikkerhed og kvalitet. Du har lyst til at gøre en forskel i hverdagen og din arbejdsstil er præget af vedholdenhed og systematik. Du når derfor altid dine deadlines, og har fokus på kvalitet og struktur samt har mod på at lære nyt.

Faglige kvalifikationer

  • Du har formentligt en relevant byggetekniskuddannelse som f.eks. byggetekniker, teknisk assistent eller lignende 

  • Du har erfaring med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø
     
  • Du er IT-minded og har god erfaring med Excel, PowerPoint og Word

 

Praktiske oplysninger 

Arbejdstid                      37 timers arbejdsuge

Arbejdssted                   JORTON A/S - Robert Fultons Vej 16, 8200 Aarhus N

Tiltrædelse                    Hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat

Løn og pension            Løn aftales individuelt i henhold til erfaring og kompetencer. 
                                          Derudover vil du indgå i pensionsordning


Vi tilbyder
En selvstændig og afvekslende stilling i en dynamisk virksomhed
Faglig sparring med kompetente kolleger

Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, så send hurtigst muligt din ansøgning og CV (samt evt. anbefalinger) til HR-chef Elma Vous Lomholdt på el@jorton.dk.

Vi behandler ansøgninger efter ’først til mølle-princippet” og holder samtaler løbende.

Om JORTON
JORTON er et dansk entreprenørselskab, der påtager sig komplicerede og unikke bygge- og anlægsopgaver af enhver art og størrelse overalt i landet. Virksomheden leverer også til off-shore branchen og er helt fremme, når der skal bygges nyt, men har også årtiers erfaring med at bevare og forny den ældre bygningsmasse og infrastruktur. Desuden har virksomheden egenproduktion i beton- og murerarbejde. JORTON har en årlig omsætning på omkring 800 mio. kr. og beskæftiger ca. 400 medarbejdere. JORTON har et meget målrettet kundefokus i hele organisationen, og sætter en stor ære i det gode samarbejde og konstruktive dialog. Desuden vægter virksomheden arbejdsmiljø og sikkerhed meget højt.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om JORTON direkte i din mailbox.

*
*
*

* obligatorisk

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

Luk