Beregner / kalkulatør JORTON A/S, Aarhus

Til vores afdeling i Aarhus søger vi en beregner/kalkulatør til kalkulation af hoved- og totalentrepriser herunder kalkulation af egenproduktion indenfor beton-, murer- og betonelementmontage.

Vil du være en vigtig medspiller i skabelsen af udfordrende projekter og bruge din ekspertise og høje faglighed til at få dem til at lykkes, og kunne du samtidig tænke dig at arbejde under frie rammer med alsidige byggeprojekter i en virksomhed med et rigtig godt ry i branchen, så tilbyder JORTON faglig udfordring i et entreprenørselskab, der påtager sig bygge-og anlægsopgaver af enhver art og størrelse overalt i landet. Vi er helt fremme når der skal bygges nyt, men vi har også årtiers erfaring med at bevare og forny den ældre bygningsmasse og infrastruktur. Desuden har vi egenproduktion med beton-, murer- og betonelementmontage. Vi har en årlig omsætning på 750 mio. kr. og beskæftiger ca. 425 medarbejdere.

Som beregner/kalkulatør vil du indgå i et stærkt fagligt team i forhold til prissætning af opgaverne, du deltager og bidrager i hele tilbudsprocessen på total-, hoved- og større fagentrepriser fra modtagelse af udbudsmateriale til afgivelse af endeligt tilbud herunder bl.a.:

  • Gennemgang af udbudsmateriale og risikovurdering af samme.
  • Deltagelse i tilbudsprojekteringsmøder på totalentreprisekonkurrenceprojekter.
  • Indhentning af og håndtering af tilbud fra underentreprenører og leverandører.
  • Opmåling af tilbudsprojekter.
  • Prissætning egenproduktionsfag.
  • Deltagelse i strategi-, status- og lukkemøder herunder tilbudslukning i samråd med afdelings- og tilbudschefen.  
  • Deltagelse i udarbejdelse af tilbudsbeskrivelser, tidsplaner, organisationsbeskrivelse m.m.


Kvalifikationer og personlige egenskaber
Du er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller byggetekniker eller har en lignende byggeteknisk baggrund og gerne med erfaring fra en tilsvarende stilling.

Erfaring med opmåling og kalkulation af murer- og betonentrepriser vil blive vurderet positivt.

Du skal have god erfaring med anvendelse af it herunder særligt MS Office ligesom erfaring med BlueBeam og Visual Kalkulation vil blive vurderet positivt.

Din arbejdsform er præget af handlekraft, selvstændighed og fleksibilitet. Du er hurtig til at danne dig et overblik over opgaverne, du er omhyggelig og evner at navigere i en travl hverdag. Endelig arbejder du for at sikre den fortsatte forretningsmæssige udvikling som en troværdig og professionel samarbejdspartner såvel internt som eksternt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Søren Jungersen på tlf. +45 24 86 05 48. Ansøgning og CV bedes du sende pr. e-mail til HR-chef Elma Lomholdt på el@jorton.dk. Vi kalder løbende ind til samtale og tiltrædelse vil ske hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om JORTON direkte i din mailbox.

*
*
*

* obligatorisk

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

Luk