JORTON har bred erfaring med kvarterløft, boligrenovering og vedligeholdelse. Vi udfører blandt andet opgaver inden for facaderenovering, nye installationer, tilbygninger, renovering af køkkener og badeværelser, etablering af handicapvenlige lejemål, etablering af elevatortårne samt tag- og vinduesudskiftninger.
Vores omfattende erfaring gør os til en særdeles kompetent samarbejdspartner, når bygninger skal ombygges og renoveres. Vi sætter en ære i at finde holdbare og håndværksmæssigt korrekte løsninger og tilpasse renoveringer eller tilbygninger til de eksisterende forhold.
Større boligrenoveringer og kvarterløft kræver noget helt særligt af både entreprenør og bygherre. Det er en tillidssag at have med andre menneskers bolig at gøre. Derfor gør vi meget ud af at overholde vores aftaler og rydde ordentligt op efter os. Det er vigtigt, at både beboere og bygherre er trygge ved os og ved, at de kan regne med os.